Kapernaum


 

OM FILMEN:
12-årige Zain bor i Beiruts slumkvarter. Vi møder ham i den retssal, hvor han har lagt sag an mod sine forældre. Anklagen? At de har født ham ind i en formålsløs og elendig verden! Med retssagen som ramme får vi fortællingen om Zain og de mennesker og oplevelser, der har formet ham. Her er en skelsættende film, der ikke er bange for at tage fat om nældens rod og gå direkte i flæsket på den globale ulighed og børns dårlige vilkår i store dele af verden. Samtidig er det historien om en enestående knægt, som giver os troen på, at børn kan vise vejen til en bedre fremtid, hvis de bare har en flig af Zains empati og viljestyrke.
Zain Al Rafeea, der er syrisk flytning, spiller Zain og leverer en af filmhistoriens mest rå og imponerende børneskuespilpræstationer. ”Kapernaum”, der vandt juryens pris ved Cannes Film Festival, har modtaget priser og stående ovationer verden over og er nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film.

PRESSEN SKREV:
"... her og nu, som den film, der er, og med den gennemslagskraft og relevans, som den har, er 'Kapernaum' et mesterværk til tiden." (Kim Skotte)
6 STJERNER - POLITIKEN

"Kapernaum er ikke kun en rystende 'dokumentarisk' film – men først og fremmest en menneskelig fortælling, hudløs ægte og nærværende i hvert smerteligt nærbillede af svigt, savn og vanrøgt."
6 STJERNER - CINEMA ZONE.DK

"Hjerteskærende præcis"
5 STJERNER - NORDJYSKE STIFTSTIDENDE

"... instruktøren har en sjælden evne til at formidle helt essentielt menneskelige følelser gennem sin historie."
5 STJERNER - JYLLANDS-POSTEN

"I sit hjerte er 'Kapernaum' en picaresk fortælling og en hyldest til børn alle vegne." (Bo Green Jensen)
Weekendavisen











 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 130 min.
    Drama
    Tilladt over 11 år